Rejse til Rumænien 2009

En artikel, Lissen har skrevet til Ældre Sagen Farums lokale blad:

En helt igennem anderledes – positiv – rejseoplevelse til et EU-land i udvikling. Fyldt med fællesskab, særprægede turistattraktioner og socialt ansvarlige historier.

En herlig ferieuge i maj 2009 tilbragte vi - sammen med ca. 30 andre tilmeldt gennem Ældre Sagen, Farum - i Rumænien. Vi boede nærmere bestemt i byen Băgaciu i provinsen Transsylvanien. Ikke i hovedstaden, ikke ved Sortehavet, nej helt ude på landet i en landsby – i rivende udvikling p.gr. af en veludført turisme, ledet af Schreiber Tours.

Vi må hellere lige præsentere ”Schreiber Tours”. Torben Schreiber fra Tørring i Midt-Jylland er en driftig forretningsmand med lige dele socialt engagement og dygtigt forretningstalent. Gennem hans arbejde i Băgaciu er der skabt en masse arbejdspladser med turisme: ca. 40 ferielejligheder, restaurant og tilhørende køkken, swimmingpool, haver, caféer, souvenir-shops, opholdssteder og massagerum.

På en ferietur, arrangeret af en ÆS komité, kan man naturligvis forvente, at fællesskab og hygge er en del af konceptet. Og det var det i den grad. Der er sørget for ALT. Lige fra flyvningen med et Cimber Air fly til kun 60 personer, til Schreibers bus, der venter i lufthavnen, til velkomstkaffe med uddeling af nøgler, til bespisningen på stedets restaurant (i dette tilfælde udendørs hele ugen i det dejlige sommervejr) og til udflugter med bus hver dag. Fællesskabet sammen med så mange i forvejen kendte personer er en absolut fordel, så denne rejsemåde kan stærkt anbefales.

Det, der gjorde turen så anderledes, er blandt andet landet Rumænien. I mange år var det et kommunistisk diktatur, ledet af Ceauşescu (1965 – 89). Efter at han blev afsat og henrettet, afskaffede borgerne alt det ”kollektive”, det var de blevet immune overfor. Markerne blev igen fordelt som i Danmark før jordreformerne, hver bonde fik sine strimler af forskelligartede marker, så dyrkning med moderne redskaber er umulig. Bønderne går stadig og hakker ukrudt med håndkraft. Og de opgiver som regel at dyrke mere end 1/10 af deres jord, da de alligevel ikke kan afsætte afgrøderne pga. mangel på infrastruktur. Og når hestevognene står parat, er det ikke til glæde for turister, men et arbejdsredskab. Men samtidig er storbyerne nærmest som her i DK. Folk bruger mobiltelefoner, der er rivende biltrafik mm. Tyve kilometer væk - på landet - er man et par hundrede år tilbage i tiden. Vores guide, som er dansk gift rumæner, fortalte mange oprivende fortællinger fra den kommunistiske periode. Om hvordan Ceauşescu forbød prævention, og alle kvinder skulle have min. 4 børn hver (uden institutionsmuligheder). Om vinteren måtte temperaturen i hjemmene ikke være over 12 ̊, så folk frøs og sultede, mens landets rigdomme blev indsat på hans private konti i udlandet. Når man er på landet, er det tydeligt at se, at der mange steder hersker stor fattigdom; husene er afskallede og grålige. Men så ser man pludselig de nyrestaurerede huse og i hvilke farver: lige fra irgrønt, over lyslilla til orange og himmelblå, øjnene vågner op, nu skal der åbenbart knald på efter de mange år med de kedelige farver. Man forstår dem.

Alle dagene er fyldt med masser af udflugter. Vi kan nævne: tur ned i saltmine (hvor astmabørn tilrådes ophold hver dag 4 timer), besøg i en gammeldags smedje, spisning i Prins Draculs fødested (lavet til restaurant), vinsmagning, besøg hos rumænsk familie, mudderbad el. saltvandsbad (frivilligt), kulturpaladset i storbyen samt meget andet.

Onsdag aften er der sigøjneraften med orkester og danseopvisning af en masse af byens borgere, både sigøjnere og rumænere. Det er en festlig aften med gratis vin og den lokale frugtbrændevin. Efter opvisningen byder de dansende os op til mange muntre fællesdanse. Det blev sent.

Fredag er der udflugt pr. hestevogn til en nærliggende landsby, hvor Torben har købt kirken. Det er en herlig, frisk tur gennem det smukke landskab. Man har rigtig tid til at se sig omkring, indsnuse lugtene fra akacietræerne, observere de mange udsatte bistader og masser af kvæg og får. Når turen bliver for stejl, vi sidder trods alt ca. 10 personer i hver vogn, får vi lov til at gå, mens hestene hviler ud. Imens har Schreibers folk kørt borde og bænke, kæmpegrill samt mad og drikke ud til pladsen foran kirken i nabolandsbyen. I solskinnet bespises vi med grillede pølser og flæsk, salat, kartoffelsalat og brød samt naturligvis sodavand el. øl. Det er bare råhygge.

En aften er der overraskelse. Det har ikke stået i programmet. Blandt Torbens mange anskaffelser er også området ved den tyske kirke i Băgaciu. Det består af både kirke, præstebolig og skole med tilhørende haver. I skolens kælder, en krypt, har Torben fået indrettet koncertsal. Der er levende lys overalt. Det lavloftede rums buer giver den perfekte lyd. Vi er til première. For første gang, men ikke sidste, sidder Tiberius Quartet’en parat til at underholde os med en kammermusikkoncert med populære numre, så det ikke et øjeblik er kedeligt. En stor oplevelse, tværtimod. – Sidste aften inden hjemrejsen overværede vi indvielsen af orglet i kirken. En af vores medrejsende klarede at spille på det gamle orgel (hvor enkelte piber sad fast), mens Torben holdt ”prædikenen” fra talerstolen. Sådan er der hele tiden nye projekter i støbeskeen. Det bliver spændende engang at se, hvordan kirketårnet i 4 etager er blevet indrettet til bolig for Torben og hans familie.

På denne tur var vi så specielt heldige, at Torben Schreiber - og senere også hans kone Kirsten - deltog. Det er deres sociale engagement, der har startet disse rejser. Foruden det, der vedrører turismen, er familien i gang med at lade et plejehjem opføre i Băgaciu. Torben har også startet en import af korn fra Rumænien. Han sørger for at hjælpe bønderne med at sammenlægge markområder og får dem certificeret til økologisk landbrug, og så lover han dem samtidig at aftage, hvad de kan høste, til en fair pris. At han så også i Danmark tager sig af unge kriminelle med en større succesrate og til en billigere pris, end de etablerede fængsler kan klare, fuldender billedet af et meget inspirerende menneske. For sit arbejde i Rumænien er Torben blevet udnævnt til honorær konsul. Denne titel kan somme tider fremme gode formål i et stivnet bureaukrati.

Vi kan kun anbefale andre lokalkomitéer at udbyde tilsvarende ture, vi laver jo ikke den samme tur igen. Så kan folk fra Farum kigge godt efter, hvis tilsvarende ture udbydes i ”Det sker”. For os fra Farum og omegn var det bare alle tiders tur.

Lissen Grønkjær.

Kærlige hilsener fra os begge.